Poul Hages erindringer

Af Poul Hage i Skaknyt 1974

Erindringer fra Næstved Skakklub

Da jeg er den af vore nuværende medlemmer, som først har sat sine ben i klubben, er det måske af interesse for mine klubfæller at blive delagtiggjort i de følgende erindringer om min første kontakt med foreningen.
Alt hvad jeg skriver, hviler på hukommelsen, hvorfor det er klogt at tage forbehold over for små erindringsforskydninger, som måske kan berigtiges af klubbens protokoller.

Jeg lærte at spille skak, da jeg var 5 år gammel, men først i mit 12.-13. år synes min interesse for vort gamle spil for alvor af være vokset; jeg husker i hvert fald, at jeg til min 13-års fødselsdag i 1919 fik min første skakbog. Fra 1916-23 var jeg elev på Herlufsholm hvor skakspillet nærmest førte en skyggetilværelse.
En stimulans for min skakinteresse var det, at en af mine klassekammerater var søn af Næstved Skakklubs formand, dr. Glente. En gang blev min kammerat og jeg inviteret til at være hans modstanderei et konsultationsparti. Glente bestemte i den bedste hensigt, at hans søn skulle udpønse trækkene, hvorefter jeg allernådigst fik lov til at flytte brikken. Denne rollefordeling huede mig ikke, og da skæbnen magede det således, at vi i 1923 blev klubfæller i København, tog jeg en frygtelig hævn.

Det gjorde et stort indtryk på mig, da Glente fortalte, at han engang før en simultanforestilling i Næstved Skakklub havde haft verdensmesterskabskandidaten, den polske stormester Rubinstein til middag. Måltidet var ganske vist forløbet i pinlig tavshed, ikke på grund af sprogvanskeligheder, men fordi mesteren principielt kun åbnede munden, når han skulle spise eller drikke.

At blive medlem af Næstved Skakklub lod sig i min skoletid ikke realisere, men gennem den lokale dagspresse fulgte jeg med i, hvad der skete i klubben. Næstved havde dengang ikke færre end 4 dagblade, af hvilke "Næstved Tidende" ofrede mest spalteplads til Caissas ære, og fra den kilde erfarede jeg, at klubben i 1919 gæstedes af verdensmesteren Emanuel Lasker, og at vor berømte teoretiker dr. Krause fra Vordiangborg af og til aflagde foreningen er besøg.
Med interesse fulgte jeg et parti mellem Næstved Skakklub og en mig ubekendt forstander Kristensen fra Toksværd. Kampen fandt sted i begyndelsen af 20erne, og trækkene offentliggjordes dagligt i "Næstved Tidende". Partiet endte uafgjort efter forviklinger så uigennemskuelige, at jeg fyldtes af stum forbavselse over, at skakspillet også på Næstved-kanten kunne dyrkes med en sådan genialitet.

Den 22. april 1922 fik Næstved Skakklub besøg af den lettiske stormester Nimziwitsch, der gav simultanopvisning på hotel Axelhus. Lidt benovet indfandt jeg mig og indhentede tilladelse til at prøve kræfter med berømtheden.
Klubben formåede kun at stille med 21 modstandere, og Nimzowisch, som var en meget hurtig simultanspiller, gjorde sig færdig på et par timer med det resultat, at 18 partier var vundet, 2 spillet remis og kun 1 tabt.
Skæbnen ville, at jeg var eneste vinder, en bedrift som vakte en vis opsigt, da jeg kun lige var fyldt 16 år. Af partiet, som i det følgende gengives, vil man imidlertid let kunne se, at gevinsten ikke skyldes genialt spil fra min side, men derimod det faktum, at stormesteren efter min ringe behandling af spilleåbningen med rette mente at kunne betragte mig som et let offer.

Lad os kaste et blik på partiet, som bringes med enkelte kommentarer

Aljechins forsvar.
Hvid: Poul Hage   Sort A. Nimziwisch

1. e2-e4   Sg8-f6
2. Sb1-c3
Aljechins forsvar havde jeg aldrig før været præsenteret for og vidste ikke, at hvid bedst spiller 2 e5.
2. -   d7-d5
3. e4xd5   Sf6xd5
4. Sg1-f3   Sd5xc3
5. b2xc3   e7-e6
6 d2-d4 ?
Af Tarrasch' lærebøger havde jeg fået indpodet, at man så hurtigt som muligt skulle søge at kontrollere midterfelterne med sine bønder. I løbet af få træk undermineret Nimzowisch dog den stolte centrumsbonde efter alle kunstens regler.
6. -   c7-c5!
7. Lc1-e3   Dd8-a5
Hvid er overspillet og burde gå til grunde på grund af det vaklende centrum og den svage c-linie.
8. Dd1-c1 Diagram
Et naivt forsøg på at redde situationen ved hjælp af en taktisk finesse.
8. -   Da5xc3+??
Sort er for sejrssikker og mener at kunne trække uden at tænke.
9. Le3-d2   Dc3xa1
10.Dc1xa1
Hvid har vundet dronningen for et tårn. Selv en Nimzowisch kunne ikke klare dette minus og opgav i 28. træk. Jeg erindrer, at min modstander før udførelsen af sit 8. træk straks fjernede den hvide c-bonde, derpå faldt han i dybe tanker, rystede opgivende på hovedet og anbragte tilsidst sin dronning på c3. I vore dage ville mange stormestre uden videre have sat den skæbnesvangre bonde tilbage på brættet og fundet et andet træk, men Nimzowisch var en redelig karakter, som altid under simultanopvisninger respekterede spillets regler.

Året efter den lettiske mesters gæsteoptræden fik Næstved Skakklub besøg af Tysklands unge håb Fritz Sämisch, der var blevet kendt for sine evner som blindspiller. Jeg indfandt mig på "Vinhuset", der denne gang var skuepladsen, men måtte nøjes med at være tilskuer. Let og ubesværet gennemførte Sämisch sine 10 partier uden bræt og brikker, en storartet propaganda for vort ædle spil.

Af de medlemmer, jeg under mine besøg i klubben hilste på, erindrer jeg de to lærere H.K.Hansen og Thiesen samt klubbens førende spiller sparekassebogholder Strüwing. Derimod så jeg intet til foreningens dengang mest kendte medlemmer, redaktør Nøhr og trafikassistent Hagen.
Der skulle nu gå næsten 10 år før jeg genså Næstved Skakklub.


I 1931 og 1932 tilbragte jeg ialt ca 1½ år i Næstved. Et par dage efter min ankomst mødte jeg på gaden boghandler Børner, en god Næstved-borger med interesse for alt, hvad der foregik i byen. Skønt Børner ikke var medlem af skakklubben, foreslog han straks , at jeg skulle prøve kræfter med Næstved Skakklubs topspiller Aage Stampe.
Der blev hurtigt arrangeret en match, som kom til at omfatte 20 partier. vi spillede under turneringsmæssige forhold med en betænkningstid på 20 træk i timen. Det lykkedes mig at gå ud af kampen med cifrene +18 =2 -0 .
Stampe havde nok fortjent et lidt bedre resultat, men jeg var på den tid i god træning og havde de foregående år haft lejlighed til at veksle en række udbytterige partier med Danmarks stærkeste spillere, ligesom jeg i 1930 ved de nordiske holdkampe i Stockholm havde haft min debut på det danske 4 mands landshold.
Stampe var en iderig spiller med god teoretisk ballast, men for svag i slutspillet. Med sin daværende styrke ville jeg tro, at han kunne have gjort fyldest som nr. 4 eller 5 på Næstved Skakklubs nuværende divisionshold. Et par år efter vor match bosatte Stampe sig i Helsingør og erhvervede som medlem af den stedlige skakklub titlen "Dansk Mester"

(Poul Skovsgaard: Før ratingtallenes tid var hirakiet i dansk skak bygges således op, at man kvalificerede sig ved påsketurneringerne: Øverst Landsholdsklassen, hvor man kunne kalde sig landsholdsspiller. Hertil blev man kvalificeret ved at vinde den/de underliggende mesterklasse/r. Spillere herfra kaldtes Mesterspillere, eller "Dansk Mester", som Poul Hage skriver. Underliggende klasser var 1.-2.-3. osv. Juniorklasse 1 gav også adgang til mesterklassen. I 1960 ved DM i Nykøbing F. var der 2 mesterklasser på hver ca. 28 spillere. Ernst Sørensen Maribo spillede i 1. klasse, så mestertitlen var virkelig noget. Jørn Sloth spillede i junior 1.)

Næstved Skakklub havde i 30erne livlig kontakt med Vordingborg Skakklub, hvorimod jeg ikke har indtrykket af, at man i de år dystede med klubben i Slagelse. Vordingborg Skakklub havde dengang som nu en række udmærkede spillere. Den stærkeste var klubbens energiske formand, dr. Hakon Nissen, med hvem jeg 2 gange som medlem af Næstved Skakklub havde lejlighed til at krydse klinge; det første parti vandt jeg, medens det andet efter hårdnakket kamp endte som remis.
Her bringes et parti fra min match mod Stampe samt mit gevinstparti mod Nissen.

Grünfeldindisk
Matchparti spillet i Næstved d. 28. juli 1931.
Hvid: Aage Stampe   Sort Poul Hage

1. d2-d4   Sg8-f6
2. c2-c4   g7-g6
3. Sb1-c3   d7-d5
4. Lc1-f4   c7-c6
5. e2-e3   Lf8-g7
6. Dd1-b3   0-0
7. Sg1-f3   Dd8-a5
Hvid har spillet solidt og fornuftigt og opnået en lille fordel.
8. 0-0-0 Diagram 1
Dette træk frembyder dog en vis risiko, da kongestillingen efter den lange rokade er lettere at angribe end efter den korte rokade. 8. Le2 fulgt af 9. 0-0 ville give godt spil.
8. -   Sb8-d7
9. Lf1-d3   d5xc4
10. Ld3xc4   Sd7-b6
11. Lf4-c7
Denne løberekspedition gendrives af sorts følgende springermanøvre. Afbytningen på b6 er ufordelagtig for hvid.
11. -   Sf6-e8
12. Lc7-d8 Se8-d6
13. Ld8xb6   a7xb6
14. e3-e4 Diagram 2
I en stilling, som allerede er kritisk, begår hvid en fejl, der ikke alene koster en bonde, men også svækker den vigtige diagonal a1-h8.
14. -   b6-b5
15. Lc4-d3   b5-b4
16. Sc3-e2   Lc8-e6
Stærkere end at slå på a2.
17. Db3-c2   Lg7-h6+
18. Sf3-d2   Da5xa2
19. f2-f4   Tf8-c8
20. b2-b3   Da2-a7
Et godt baghold for dronningen.
21. Dc2-b2   c6-c5 Diagram 3
Med c-bondens fremmarch til c4 fremtvinges afgørende linieåbning.
22. d4-d5   Lh6-g7
23. Db2-b1   c5-c4!
24. b3xc4   Da7-e3
25. Kc1-c2
Hvid er forsvarsløs.
25. -   Ta8-a3
26. Sd2-f1   Tc8xc4+
27. Ld3xc4   Ta3-c3+
28. Kc2-b2   Sd6xc4+
29. Kb2-a1   Tc3-a3+ mat.

Løberdiagonalens triumf.
----------------

Dronninggambit
Spillet i Næstved den 23. marts 1931.
Hvid: Poul Hage   Sort: H. Nissen

1. d2-d4   Sf8-f6
2. c2-c4   e7-e6
3. Sb1-b3   d7-d5
4. Lc1-g5   Lf8-e7
4.- Sdb7 ville harmonere bedre med sorts følgende 2 træk.
5. e2-e3   c7-c6
6. Dd1-c2   Dd8-a5
7. Sg1-f3   Sb8-d7
8. Lf1-d3   d5xc4
9. Ld3xc4   Sd7-b6 Diagram 1
Ikke i overensstemmelse med stillingens krav. I ortodoks dronninggambit består sorts problem i at få udviklet løberen på c8, til dette formål burde sort derfor rokere og senere søge at gennemføre e6-e5 eller c6-c5.
10. Lc4-d3   Sb6-d5
11. Dc2-b3   0-0
12. 0-0   Tf8-d8
Her kunne spilles 12. - Sxc3; 13. bxc3, c5 Hvid ville dog bevare de bedste udsigter.
13. e3-e4   Sd5-b4
14. Ld3-b1   c6-c5 Diagram 2
Nu kommer dette træk for sent; hvid har allerede forstærket sin stilling afgørende og går med sine følgende træk over til angreb.
15. e4-e5   Sf6-d5
16. Lg5xe7   Sd5xe7
17. d4xc5   Da5xc5
18. Sc3-e4   Dc5-a5
19. Se4-d6   Se7-g6 Diagram 3
Det bedste forsvarstræk var 19.- h6. Afbytningen på g6 svækker h-linien og feltet g5.
20. Lb1xg6   h7xg6
21. Sf3-g5   Td8-d7
22. Db3-h3   Da5xe5 Diagram 4
23. Dh3-h7+
Med kombinationen 23. Sdxf7, Txf7; 24. Dh8+, Kxh8; 25. Sxf7 kunne hvid vinde en kvalitet, men stillingen lover mere.
23. -   Kg8-f8
24. Dh7-h8+   Kf8-e7
25. Sg5xf7   De5-d5
Sort har intet forsvar imod hvids talrige trusler. 25. -, Dc5 besvares med 26. De8+, Kf6; 27. Se4+.
26. Ta1-d1   Sb4-d3
27. Dh8xg7   Td7xd6
28. Td1xd3   opgiver.


I sæsonen 1931-32 var jeg ikke i Næstved, da klubbens vinterturnering tog sin begyndelse, men jeg deltog i sommeren 1932 i en turnering i klubben, som talte 12 deltagere; jeg scorede 11 point og blev sejrherre med Stampe på 2. pladsen.

Jeg ved ikke hvor mange klasser medlemmerne i Næstved Skakklub dengang var delt op i. Når der ikke var turneringsaften, spillede vi med hinanden i flæng uden at skele til spillestyrken. Mødestedet var salen i "Vinhuset"s bagbygning. Der var sjældent mere end en snes medlemmer til stede, og der herskede en udpræget hyggelig atmosfære. Ungdom savnedes ganske. Begrebet skoleskak tilhørte fremtiden, og man gjorde intet for at få tag i de unge.

Hvem var nu de medlemmer, der prægede skaklivet i Næstved i 1931-32? Klubbens stærke mand Aage Stampe er omtalt og ligeledes lærerparret H.K.Hansen og Thiesen.

Klubbens energiske formand var trafikassistent Villumsen, en dynamisk personlighed med organisatirisk talent og udprægede lederevner. Da Villumsen senere var blevet forflyttet til København, blev han "Dansk skakunion" en fortræffelig mand. Også på andre områder havde man blik for hans evner, Villumsen endte på en af de højeste poster inden for "De danske Statsbaner".

En af klubbens bedste kræfter i de år var A. Carlsen, hvis sunde positionsspil gav gode løfter for fremtiden.
Daase udmærkede sig ved en lidenskabelig kærlighed til vort gode gamle spil og gik ikke af vejen for en cykeltur til København, når en fremmed stormester gav gæsteoptræden.
Det ældste medlem som kom i klubben i min tid, var Bahne, den yngste formodentlig Egebjerg.
Endvidere husker jeg Fjord-Christensen, sognepræst i Fodby, en god spiller, som har præget sig i min erindring, fordi han er den eneste præst, jeg nogensinde har set som medlem af en skakklub.
Næstved Skakklub kunne også glæde sig ved en repræsentant for det svage køn, frk. Xenia Jernbo. Hun var formentlig hidlokket af sin kolega Villumsen, men syntes ikke rigtig at få smag for skakspillets dybsindigheder.

Et par gange spillede jeg simultan i Næstved Sakklub, og ved en enkelt lejlighed også i "Arbejdernes skakklub", som havde lokale i den vestlige ende af Vinhusgade. Jeg konstaterede at de to klubber havde flere fælles medlemmer, men noget egentlig samarbejde synes ikke at have været etableret.

Caro-Kann
Spillet i klubturnering i Næstved Skaklub den 22. august 1932.
Hvid: Thiesen   Sort: Poul Hage

1. e2-e4   c7-c6
2. Sf1-f3   d7-d5
3. Sb1-c3   Lc8-g4
Ikke 3.- dxe4; 4. Sxe4, Lf5? 5. Sg3, Lg6; 6. h4, h6; 7. Se5, Lh7; 8. Dh5 med betydelig fordel for hvid.
4. d2-d4   d5xe4
5. Sc3xe4   Sg8-f6
5. -, Lxf3; 6. Dxf3, Dxd4 giver hvid angrebschancer.
6. Se4-g3   e7-e6
7. Lc1-e3   Lf8-d6
8. Lf1-d3   Sb8-d7
9. 0-0   h7-h5 Diagram 1
Signal til angreb; sort truer med evt. at lade bonden gå frem til h3 for at svække f3.
10. h2-h3   Sf6-d5
Et chancerigt officersoffer.
11. Sg3-e4
Springeren var truet.
11. -   Ld6-b8
12. h3xg4   Ld6-b8
13. Sf3-g5 Diagram 2
Dette forsøg på at bevare officeren fører til tab, hvid skulle spille 13. g3!
13. -   Lb8-h2+
14. Kg1-h1   Lh2-f4+
15. Kg1-g1   Sd5xe3
16. f2xe3   Lf4xe3+
17. Se4-f2? Diagram 3
Efter dette træk tager partiet en brat ende. Længere modstand bød 17. Tf2, som bedst besvares med den indviklede fortsættelse 17. -, g3!, f.eks. 18. Sxg3, Dxg5 eller 18. Sd6+ Kf8; 19. Sdxf7, Dxg5! 20. Sxg5+, gxf2+; Kf1, Th1+; Ke2, Te1+!; 23. Kf3, Lxg5! og hvid kan ikke redde sin dronning og går ud af kamphandlingerne med en officer i undervægt.
17. -   Dd8xg5
18. Dd1-e2   Dg5-h4
19. De2xe3   Dh4-h2+ mat.


I foråret 1932 deltog jeg i Præstø Amts enkeltmandsturnering. 5 runder var tilstrækkeligt til, at de 6 deltagere kunne afgøre deres mellemværende. I første runde lykkedes det mig at opnå en tabsstiling mod J. Jacobsen, Vordingborg, men ved hjælp af en svindelkombination fik jeg ufortjent bjerget ettallet i land. Dette parti var det eneste, jeg var i fare for at tabe under mit ophold i Næstved 1931-32.
I næste runde spillede jeg remis med P. Henriksen, og i de følgende 2 runder måtte Fr. Rasmussen og Stampe ned med nakken. med 3½ point lå jeg før sidste runde i spidsen for feltet sammen med C. Hvidt, Vordingborg. I vores afgørende parti trak jeg uden besvær det længste strå og sikrede mig således amtsmesterskabet.

I 1932 nåede jeg ligeledes at spille en kredskamp for Næstved samt tørne ud for klubben ved et såkaldt "bystævne" i Roskilde.

Et passend afslutning fik mit medlemsskab i Næstved skakklub ved min deltagelse i styrkeprøven mellem København og Provinsen den 23. oktober 1932. 30 spillere fra hver side mødtes i hovedsdtaden.
Jeg var blevet anbragt som nr. 3 på provinsholdet efter Lie, Skørping og Henry Pedersen, Horsens. På de næste pladser så man Ernst Sørensen - dengang bosat i Horsens - H. Nissen, Vordingborg og Øjvind Larsen, Maribo. Altså en pæn repræsentation for vore bredegrader.

Københavnerne mødte med et frygtindgydende hold og vandt en en sikker sejr på 20 point mod 10.
I spidsen for vore modstandere kæmpede Danmarks topspiller Erik Andersen og på de næste pladser Norman-Hansen og Sigvald Johansen, som i turneringen om Københavnsmesterskabet havde delt 2. og 3. præmie efter Erik Andersen. Jeg var så heldig at vinde over Johansen i et underholdende og dramatisk parti, der nød den ære at blive gengivet i "Skakbladet" som i det svenske "Tidsskrift för Schack".

Som medlem af Næstved Skakllub nåede jeg i 1931-32 at spille i alt 41 turnerings- og matchpartier, af hvilke jeg vandt 36 og spillede 5 remis. Af disse tal kan man drage den slutning, at spillestyrken i Sydsjælland i hine tider lå på et væsentligt lavere niveau, end den gør i vore dage.

i 1939 genså jeg atter Næstved Skakklub, der dette år stod som arrangør af DSU`s påsketurnering.

Jeg havde et danmarksmesterskab at forsvare, men som bekendt er ingen profet i sit eget fædreland. Jeg spillede et af mit livs matteste turneringer, og med 2 gevinstpartier, 2 nederlag og 5 remiser nåede jeg at score 4½ point, et resultat der rakte til en plads som nr. 5 af landsholdsklassens 10 deltagere.

Norman-Hansen, Chr. Poulsen og Jens Enevoldsen kom i spidsen med 6½ point hver, mens Bjørn Nielsen sikrede sig en 4. plads med 5½ point. Omkampen mellem de 3 første resulterede i, at Norman-Hansen erobrede danmarksmesterskabet. Det var fortjent at sejren gik til denne fornemme spiller, der med hensyn til medfødt skaktalent næppe er blevet overgået af andre danske end Bent Larsen.

Næstved Skakklubs medlemmer gjorde deres forening ære. A. Carlsen og C. Andersen opnåede fine placeringer i 1. klasse, og den utrættelige Daase blev fortjent sejrherre i 2. klasse.

Turneringen spilledes på "Bygningen", hvor nu Kvickly har lokaler. Det var mig en ejendommelig fornemmelse at gense stedet, der rummede kære minder om min barndoms første teaterbesøg og biografforestillinger.

Hele arrangementet blev en stor triumf for vor kære klub, alt klappede perfekt, og blandt deltagerne herskede udelt tilfredshed.

Primus motor i det organisatoriske kæmpearbejde var F.K.Villumsen, der tillige gjorde fortræffelig fyldest som en smidig turneringsleder.

Villumsen blev som tidligere nævnt et par år senere belønnet med formandsposten i "Dansk Skak Union", og i denne egenskab havde jeg i længere tid glæden af regelmæssig kontakt med ham. Derimod skulle der forløbe 33 år, inden jeg atter satte min fod i vor hyggelige gamle klub.


Dronninggambit
Spillet i PræstøAmts enkeltmandsturnering den 17. april 1932.
Hvid: Poul Hage   Sort: C. Hvidt

1. d2-d4   Sg8-f6
2. c2-c4   e7-e6
3. Sb1-c3   d7-d5
4. Lc1-g5   Lf8-e7
5. e2-e3   c7-c6
Præcisere er 5. -, Sbd7, thi efter 6. Sf3, 0-0; 7. Dc2 kan sort opnå udligning med 7.-, c5!
6. Dd1-c2   Sb8-d7
7. Sg1-f3   0-0
8. Ta1-d1   d5xc4
9. Lf1xc4   h7-h6
10. Lg5-f5   Sf6-d5
11. Lf4-g3   b7-b5 Diagram 1
Som så ofte i ortodoks dronninggambit kniber det med at få udviklet løberen på c8. Bedst var her 11. -, b6 fulgt af Lb7 og om muligt c5.
12. Lc4-b3   Lc8-b7
13. 0-0   Sd7-f6
13. -, b4; 14. Se4 giver hvid en klar fordel
14. Sf3-e5   Ta8-c8
Eller 14. -, b4; 15. Sa4, og sort har en fæl svaghed på c5.
15. Dc2-e2   Sd5xc3Diagram 2
Et uheldigt træk som styrker hvids centrum. Eneste mulighed for modspil bød her 15. -, b4.
16. b2xc3   Sf6-e4
17. De2-d3   Se4xg3
18. f2xg3
Den tvungne afbytning på g3 har givet hvid mulighed for at åbne f-linien med tryk på f7
18. -   Dd8-e8
Taber straks. Et bedre forsvar bød 18. -, Dd6, selv om hvid derefter til sin rådighed har den tvingende fortsættelse 19. Lc2, f5 (eller 19. -, g6; 20. Sxg6) 20. g4! osv
19. Txf7! opgivet.
19. -, Txf7; 20. Lxe6 er håbløst for sort.
Ortodoks dronngegambit er en vanskelig åbning, som skal spilles med stor nøjagtighed - i modsat fald kan en hurtig katastrofe som i dette parti blive følgen.



Nomzoindisk
Spillet i matchen København-Provinsen den 23. oktober 1932.
Hvid: Poul Hage   Sort: Sigvald Johansen

1. d2-d4   Sg8-f6
2. c2-c4   e7-e6
3. Sb1-c3   Lf8-b4
4. Dd1-c2   b7-b6
Her spilles ofte c7-c5
5. e2-e4   Lc8-b7
6. Lf1-d3   0-0
7. Sg1-e2   h7-h6
8. 0-0   d7-d6? Diagram 1 Tempotab. Bedre straks d7-d5, der dog fremtvinges ved hvids næste træk
9. Sc3-d1
Truer med 10. a3
9. -   d6-d5
10. c4-xd5   e6xd5
11. e4-e5   Sf6-e4
12. f2-f3   Se4-g5
13.h2-h4   Sg5-e6
14. f3-f4   Sb8-c6
15. Lc1-e3 Diagram 2
Hvid står udmærket, nu truer f5. sort beslutter sig til at tage h-bonden, men taber herved et par vigtige tempi til at bringe sin dronning i sikkerhed.
15. -   Dd8xh4
16. a2-a3   Lb4-e7
17. Tf1-f3!
Nu er den sorte dronning i fare (Th3 og Sf2).
17. -   Lc7-d8
18. Sd1-f2   a7-a5
19. Ta1-f1   Dh4-e7
20. Tf3-g3   Kg8-h8
21 f4-f5   Se6xd4 Diagram 3
Sort vil give sin springer for 3 bønder, men hvid har en overraskelse parat med sit næste vel gennemtænkte træk.
22. f5-f6!   Sd4xc2
23. f6xg7+   Kh8-g8
24. Sf2-g4!   Kg8xg7
24. -, Dh4 strander på 25. Sxh6, Dxh6; 26 gxf8D+
25. Le3xh6+ Kg7-h8 Diagram 4
Nu følger en problemagtig afslutning: mat i 4 træk.
26. Lh6-g7+   Kh8xg7
27. Sg4-f6+   Kg7-h8
28. Tg3-h3+   Kh8-g7
29. Th3-h7+ mat.
(Noter af Ernst C. Sørensen, "Skakbladet" december 1932).
Opdateret d. 17.3.2007