Klubliv
Mandag aften ... Grønnegades Kaserne Bygning 19 Lokale 110.
Klubbens spillere er opdelt i pensionister, voksne, juniorer og børn. Mange spillere, de fleste nu pensionister, har været i skakklubben i rigtig mange år. Heldigvis kommer der nye til, og i de senere år har nyindmeldelser betydet, at klublivet blomstrer, og en følelse af optimisme breder sig.
I skak kan alle spille mod alle, kun den enkelte spillers spillestyrke, bestemmer hvorledes partiet forløber.
Børn og juniorer starter mandag kl. 17, men flere fortsætter og deltager i klubturneringen sammen med klubbens andre medlemmer.
skaksæsonen løber fra august til medio maj.
Sæsonens Aktiviteter:
- Næstvedturnering: 2 aftener i august, hvor der hver aften startes kl 19.30 og spilles 3 ½-times partier, således kan man blive Næstved-mester efter 6 partier.
Turneringen er for alle, og er tænkt som en introduktionsturnering, især for nye spillere.
- Klubturnering:Dette er klubbens absolutte hovedattraktion. De fleste af klubbens spillere deltager. Dette giver et godt og rigt klubliv.
Der spilles 1 efterårsturnering og en forårsturnering på hver 9 mandage startende kl. 19.
Turneringen er koordineret, d.v.s udefra kommende medlemmer af Dansk Skak Union kan deltage.
- Holdturnering: 8- eller 4- mands hold spiller mod andre klubber.
1. holdet, der spiller i 2. div. gr. 2 spiller om søndagen med start kl. 12.00.
De andre 4 hold spille i 2. Hovedkreds, spiller om mandagen eller modstanderklubbens klubaften med start kl. 19.30.
Turneringen starter omkring 1. november og varer frem til påske.
- Lynturnering: Klubbens lynmester: 5-minutters partier findes ved en turnering i August.
- Tårnturnering: Den årlige traditionsrige 15-mands skakmatch mod Slagelse Skakklub, spilles "Palmemandag"
- Temaaftener: På mandage, hvor der ikke er klub- eller holdturnering lægges diverse arrangementer, hvor der f.eks. undervises i teori, afholdes tematurneringer, andre små turneringer eller afholdes arrangementer med kendisser udefra.
- Generalforsamlingen der afholdes i maj er altid velbesøgt. Her diskuteres livligt klubbens aktiviteter og klublivet i almindelighed.
Opdateret d. 27.9.2006