Klubturnering

Næstved Skakklubs klubturnering er delt over en efterårsturnering og en forårsturnering.

Begge turneringer er koordinerede, d.v.s. at de indgår i Dansk Skak Unions system, hvor turneringerne bliver ratede, ligesom udefra kommende spillere kan deltage. Turneringsindskuddet betales gennem klubkontingentet.

Begge turneringer er på 9 runder fordelt over halvårets mandage, hvor turneringen starter kl. 19 og kan vare max. 5 timer.
Turneringsaftenerne fremgår af klubkalenderen.

Efterårsturneringen er en stor åben turnering, hvor alle deltager i samme klasse, men tildeles tillægspoint i rundelægningen, for at holde de stærke spillere og mindre stærke lidt fra hinanden. Tanken med turneringen er, at alle skal kunne spille sig til muligheden for at møde stærkere spillere og derved hurtigt at kunne øge deres ratingtal.

Forårsturneringen er den egentlige klubturnering, hvor vinderen, såfremt denne er medlem af Næstved Skakklub, ellers øverst placerede medlem, bliver udnævnt til klubmester.
Denne turnering spilles i 10-mandgrupper, hvor alle spiller mod alle.
Nederste gruppe spilles, såfremt antallet er mere end 10, som Monradturnering.


Klubturneringsleder Dimon Pedersen
Tlf. 55 77 18 96 / 40 40 95 79

Opdateret d. 27.9.2006