Kapitel 2: Næstved Skakklubs historie

 

Klubben blev stiftet den 24 marts 1903 (samme år som Jydsk Skak Union der snart omdøbtes til Dansk Skak Union) af redaktionssekretær Johs.Nielsen, stud. jur. Post (klubbens første formand) og overretssagfører Mathiasen.

Om sidstnævnte hedder det i Næstved Skaknyt april 1974, at han på det stiftende møde meddelte at han ikke kunne spille skak.

Klubben kom på trods heraf dog hurtigt i gang og man gjorde store fremskridt. I 1906 vedtoges på en generalforsamling at også damer kunne blive medlemmer.

Hver klubaften indledtes de første år med en gang mad og en gang L’ hombre, hvorefter man gik over til skakken.

Omkring 1910 stagnerede klubben medlemsmæssigt, men efter et par år startede en god periode, der varede frem til omkring 1950, hvor fjernsynet kom til og udkonkurrerede  skakken.

Fra 1963 ogmidten af 1970-erne havde man en rigtig god periode mht. antallet af medlemmer (kom over 100 medlemmer i 1974) , men fra 1990-erne slog den generelle stagnation ( som andre klubber indenfor DSU også mærkede)  igennem.

 

I 2006 er situationen den, at konkurrencen om folks fritid aldrig har været større pga. samfundsudviklingen/de ændrede livsvilkår/mediernes indflydelse, og hvis skakfolket bruger de muligheder som internettet byder, vil der være mange potentielle skakklubmedlemmer at hente her.

Så det skal man bare gøre.......

I Næstved sker det gennem udsendelsen af ”Flemmings Chess News” som udkommer hyppigt til de trofaste fans, mens det kniber lidt mere med at få opdateret hjemmesiden, som ellers ser pæn ud!

Slagelse har også en udmærket hjemmeside som trofast holdes ved lige af Søren Dyberg Larsen, og opdateres jævnligt.

 

Skakbladet nr.4, Oktober 1908:

Næstved Skakklub har indmeldt sig i Unionen.Klubben har 20 Medlemmer og holder Møde hver Torsdag Aften paa Hotel Dania.

Bestyrelsen består af Redaktionssekretær M.Strandskov-Nøhr, Læge Glente og Lærer Thiesen. Klubben indgaar i 5.Kreds.

Skakbladet nr.2, August 1909:

 

Udsigt over Dansk Skakunions virksomhed i regnskabsåret 1908-09.

I den sidste årsberetning angaves tallet på skakforeninger indenfor unionen til 34 .Muligvis burde det have været sat til 32, idet Brønderslev og Løgstør vistnok allerede dengang var afgåede ved døden, en skæbne som senere har ramt den nye Assens-forening. Desuden har Grenå udmeldt sig. Siden er følgende nye kommet til: Frederikshavn ,Næstved, Holstebro, Ulfborg og Frederikssund, så at unionen nu tæller 35 foreninger med et medlemstal af omtrent 900, hvortil endnu kommer nogle få medlemmer udenfor foreningerne.

 

(uddrag af beretning, underskrevet på unionsbestyrelsens vegne af Valdemar Thoresen).

 

Skakbladet nr.9 Marts 1909:

 

5.Kreds afholdt Søndag den 7.Marts i Næstved, ”Hotel Vinhuset”, sit Kredsmøde med Skakturnering med følgende Resultat:

 

Roskilde blev Nr.1 med 64 Points.

Næstved           2       58 

Slagelse            3       46 

Nakskov           4       33 

Taastrup           5       33  ”.

 

Frederiksberg Skakklub maatte desværre på grund af uforudsete Omstændigheder i sidste Øjeblik sende Afbud.

Efter Kampen afholdtes en Fællesspisning.

Kredsformanden, Lærer Agertoft, bød velkommen og bragte Nakskovvitterne en Tak, fordi de var mødt så trofast trods den lange Afstand, og foruden de øvrige officielle Skaaltaler – bl.a. af Dr.Kjerulf-Lassen, Nakskov, for Værtene, af  Læge Glente, Næstved, for D.S.U., på hvis Vegne det tilstedeværende Bestyrelsesmedlem Bogb. Riis, Roskilde, takkede med et Leve for 5.Kreds – blev der endnu udtalt mangt et varmt Ønske for Skakspillets Trivsel og Fremgang.

Skakbladet nr.6 December 1909:

 

Næstved Skakklub tæller nu 23 Medlemmer.

Ved Generalforsamlingen genvalgtes Bestyrelsen, der består af Læge Glente, Lærer Thiesen og Redaktør Nøhr (formand).


 

Klubben har som hidtil Lokale på Hotel ”Vinhuset” og Mødeaften hver Mandag.

 

Klubben har nu begyndt en Turnering om et Sølvbæger, udsat som Vandrepræmie af et af Klubbens mest skattede Medlemmer, Hr.Guldsmed Berth.

 

Slagelse og Næstved Skakklubber mødtes Søndag den 14. November til en Kamp i Næstved.

Der mødte 10 mand fra hver Side, omtrent Halvdelen af Klubbernes Medlemmer.

Resultatet af Kampen blev, at Slagelse sejrede med 11 points imod 9, nemlig 10 vundne Partier og 2 remis

(Næstved 8 vundne og 2 remis).

Det er anden Gang Slagelse har hævdet sin Overlegenhed, idet Slagelse også vandt over Næstved i Fjor, med 12½ points mod 7½.

Som Pointstallene fra sidste Kamp viser, er Forskellen mellem de to klubber imidlertid ikke ret stor, og de to Naboklubber vil sikkert faa megen Glæde af at mødes i Fremtiden, saa meget mere som et af Slagelseklubbens mest interesserede Medlemmer, Hr.Sølvvarefabrikant Albrecht har udsat et Sølvbæger som Vandrepræmie mellem de to Klubber.

Efter Kampen i Næstved samledes Deltagerne til en fornøjelig Fællesspisning, hvor bl.a. Tobaksfabrikant Olsen, Slagelse, oplæste et af ham forfattet smukt Digt til det ædle Skakspils Pris.


Skakbladet nr.11 maj 1910:

 

Næstved Skakklub havde Mandag den 14.marts en meget interessant Aften, idet den bekendte Skakspiller Dr.O.H.Krause,Oringe, besøgte Klubben og spillede 19 Simultanpartier med det Resultat, at han vandt 17, tabte 1 og spillede 1 Remis.

 

Efter Kampen optoges Doktoren som Æresmedlem af Klubben.

Klubbens Vinterturnering er på enkelte Partier nær afsluttet med det resultat, at den af Guldsmed Berth udsatte Vandrepokal vandtes af Klubbens Formand, journalist Strandskov-Nøhr.

 

Næstved Tidendes Skakspalte den 18.juni 1994, v./Ernst Sørensen

 

I 1934 anskaffede man de første skakure i klubben, jævnfør Næstved Skaknyt!

 


Opdateret d. 13.3.2007