Kapitel 11: Rating og spillestyrke

I 1930-erne var en” dansk mesterspiller” et sjældent syn, og det var først fra omkring 1960-erne at der begyndte at komme flere af dem, således at der i dag er omkring 500-600  i landet – nu er der gået inflation i titlen, såvel som ratingmæssigt,

hvilket faktisk er en tendens der er gældende på verdensplan – spillestyrken er øget betragteligt!

 

Men selvom ratingtallene angiver en forskel, er det ikke sikkert at den reelle spillestyrke er så forskellig fra en superstormester over 2700 og en Bent Larsen på 2540 – Bent kan da godt banke dem alle sammen på en god dag!

 

 

Stormestrene Bent Larsen, Salo Flohr og Evfim Geller

– 3 hårde skaknødder for modstanderne!

 

Indtil omkring 1980 var det kun de danske mesterspillere der havde et ratingtal.

 

Til og med DM 1975  havde man flg. inddeling: Landsholdsklassen,Eliteklassen, Mesterklassen,1.klasse,2.klasse og 3.klasse, og for begyndere 4.kl.osv., der er set turneringer helt ned til 7.klasse!

 

Hvis man ikke spillede godt nok i sin klasse, ja så rykkede man ned igen.

 

”Eliteklassen” blev afskaffet fra 1.august 1976  og i stedet oprettede man Kandidatklassen, som den klasse der skulle levere oprykkere til landsholdsklassen – alle mesterspillere uden internationale titler (IM,GM,FM osv.) benævntes herefter mesterspillere.

 

Fra 1980 blev klasseinddelingen erstattet af et mere fleksibelt system, hvor man blev inddelt efter sit styrketal:

Ratingtallene 1900 og opefter(Mesterspiller), 1700-1899 (1.klassesspiller), 1500-1699(2.kl.),1200-1499 (ca.3.kl.), mens spillere under 1200 af spillestyrke er ca. som 4.klasse før i tiden.

 

Lokalt havde man i november 1973 i Hovedkredsen én landsholdsklassespiller (Frode Fihl-Jensen, Skælskør) og 2 elitespillere (Poul Hage samt Ingolf Nicolajsen, Sorø), mens der var 23 mesterspillere (heraf 1 Næstvedspiller - Flemming Preuss).

I marts 1975 lykkedes det for John Heidelbach at blive Slagelses første Elitespiller i turneringen i Holbæk.

 

Det var først i 1973, at man i Næstved Skakklub begyndte at kalde øverste gruppe i Klubturneringen (Forårsturneringen) for Mesterklassen, ellers hed det ”bare” gruppe 1, om end spillerne for de flestes vedkommende havde/har styrke svarende til mesterspiller.

 

I 1980-erne indførtes intern klubrating, som formentlig var lidt for høj i forhold til DSU ´s officielle ratinglister – måske 100 points højere i snit pr.person.

Men ser man på mesterspillernes ELO-ratingtal svarer de nogenlunde til klubratingen, så helt tosset var det altså ikke!

Det var Anders Binderup og senere Poul Skovsgaard der stod for beregningen af de mange ratingtal gennem årene.

 

Fra 1997 og frem lykkes det at gøre Næstved Skakklubs turneringer til åbne EMT-turneringer, hvor udenbys spillere kan deltage, men først omkring 1999 slår det igennem med deltagelse udefra, og klubbens spillere får lidt modstand fra bl.a. Bjarne Haar, der senere bliver medlem i klubben.

Fra 1996-97 er den interne klubrating således overflødig, og afskaffes.

 


Opdateret d. 13.3.2007