I
perioden 1995-97 spilledes en søndagsudgave af de almindelige turneringer, for
også at tilgodese de skrappere spillere, som herved fik god træning.
Disse
skrappe spillere syntes at turneringsskak i weekenden var bedre end på mandage aftener, hvor de fysiske
kræfter efter en lang arbejdsdag ikke stod mål med de spillemæssige ambitioner.
I 1995 opstod den første ”Søndagsturnering” om
efteråret efter en omgang lynskak i
privat regi, hvor nogle af klubbens stærkeste spillere valgte at etablere en
sådan, pga.klubbens arrangementer desværre
ikke tilgodeså deres interesser i tilstrækkelig grad , men turneringen
var ikke
officielt godkendt i klubregi af bestyrelsen, og spillerne kaldte den
naturligt nok for ”Turbulentus ´95”.
Fra
forårsudgaven 1996 besluttede den daværende bestyrelse at acceptere søndagsturneringen
officielt, idet den almindelige Mandagsturnering i Mesterklassen manglede
deltagelse af klubbens stærkeste
spillere, der næsten alle spillede i Søndagsturneringen – og kunne man så kalde
mandagsturneringen for et” klubmesterskab”?
Richardt Hansen, en talentfuld junior måske
med en styrke på 1850, skulle således i sæsonen 1995-96 spille match om titlen som klubmester
med en anden talentfuld junior, IM Mikkel
Antonsen, som sidstnævnte vandt,
selvom det i det ene parti lykkedes for Richard at ryste Mikkel ved at spille
sørøveråbningen ”Lettisk gambit”1.e4 e5
2.Sf3 f5!? med sort…
I
sæsonen 1996-97 spilledes matchen om klubmesterskabet mellem vinderne af de 2
turneringer, Ole Knudsen og Flemming Preuss, hvor Ole vandt.
Den
snarrådige Ole fandt ud af, at hvis man spillede i begge turneringer, var der
”dobbelt op” på
chancen for at kvalificere sig til matchen om klubmesterskabet!
Således
blev der i 2 sæsoner afviklet 2 matcher om klubmesterskabet mellem vinderne af
henholdsvis mandags- og søndagsudgaven af klubturneringen.
Søndagsturneringen
tiltrak kun de skrappeste af klubbens spillere, bortset fra Thomas Sørensen
med 1421 i
rating, som klarede sig over forventet i Mesterklassen, hvilket var et varsel
om hans senere spillestyrke ( og at man ikke skal tro for meget på ratingtal).
Efterhånden
nødvendiggjorde det faldende medlemstal i klubben, at de ”skrappe” blev nødt
til at droppe søndagsskakken og ambitionerne, og for de flestes vedkommende
deltage i”Mandagsturneringen”, for at være med til at holde sammen på klubben,
og for at klubbens talentfulde spillere skulle have mulighed for at udvikle sig
spillemæsssigt, hvilket bl.a. Benny
Ulstrup (der blev Mesterspiller 1999), Stig
Tanggaard og Thomas Sørensen fik gavn af!
De
etablerede spillere,isærFlemming Preuss & Per Arnt
Rasmussen der deltog i Politiken Cup – og det var dyrt – for herefter at
”sponsere” ratingpoints til de 3 ovenstående personer i klubbens interne
turneringer måtte konstatere at denne uselviske adfærd var forgæves, da det kun
er Benny Ulstrup der en sjælden gang stiller op for klubben i holdskak.
- og
har man måske nogensinde fået en æske chokolade eller en flaske rødvin som
kompensation for svie og smerte for de ratingpoints der gik tabt?
Efterhånden som de fleste af
de skrappeste spillere således var gået over til at spille om mandagen igen,
havde de fået nok at se til på andre fronter – privat og arbejdsmæssigt, og
”Søndagsturneringen” uddøde derfor lige så stille pga. der ikke længere var
brug for den.
Med Søndagsturneringens
opståen og efterfølgende integration i klublivet, lykkedes det i en for skakken
vanskelig tid med melemskrise i DSU, at gøre klubben interessant for de
skrappeste spillere, og dermed var der også i årene fremover god modstand til
de sidste 2/3 af medlemmerne!